DIGITALE TÆLLERSYSTEMER TIL HøBK | SPONSORAT AF NORDEA FONDEN
Klub: Hørsholm Badminton Klub
Publiceret af: Webmaster
Dato: 16-10-2018 09:14:38
Kategori: Generelt
     

DIGITALE TÆLLERSYSTEMER TIL HøBK | SPONSORAT AF NORDEA FONDEN

 

Hørsholm Badminton Klub blev tidligere på året tildelt et sponsorat på DKK 35.000 til indkøb af digitale tællersystemer af Nordea Fonden. Disse tællersystemer blev indviet til den åbne turnering, der blev afholdt i slutningen af september, hvor mange mennesker så dem blive taget i brug af forbundsansatte dommere.

Til dem det måtte være ubekendt, så er tællersystemer et krav for at kunne afvikle åbne turneringer – særligt dem med repræsentation af Mester- og Eliterækkespillere. De manuelle og gamle tællersystemer klubben har haft, har i mange år krævet megen vedligehold og udskiftning, hvorfor de nye kommer til at sænke omkostninger forbundet til dette. Herudover, vil de nye tællersystemer naturligvis også styrke klubbens samlede professionelle udtryk til de mange arrangementer, som huser mere end tusind spillere, forældre og andre interessenter igennem sæsonen.

Efter afholdelsen af stævnet, hvor de digitale tællersystemer blev taget i brug første gang, har klubben modtaget super feedback fra de udsendte dommere fra Badminton Sjælland. Vi glæder os naturligvis over de positive ord, det nye udstyr har medbragt fra dommerkredsen.

Vi i Hørsholm Badminton Klub er utrolig glade for Nordea Fondens støtte og muliggørelse af nyerhvervelsen. Klubben befinder sig generelt i et utroligt kompetitivt område, hvor større idrætsforeninger i nærområdet typisk står forrest i køen til sådanne sponsorater. Vi er derfor naturligvis meget stolte over at Nordea Fonden har kigget vores vej.

En stor tak skal lyde fra Hørsholm Badminton Klub til Nordea Fonden!

På vegne af klubbens medlemmer,
Shankar Ralhan

Bestyrelsesformand

 

 



 

 

Her finder du os

Hørsholm Badminton Klub
Stadion Allé 7D
2960 Rungsted