Guide til forældre
Ungdomsspiller i Hørsholm Badmintonklub
Velkommen til Hørsholm Badmintonklub (HØBK) og vores fantastiske fællesskab. At blive en del af badmintonverdenen er selvfølgelig spændende for både børn og voksne, men det betyder også en masse ”Hvordan gør jeg ”- spørgsmål. Vi håber, at denne guide kan hjælpe jer lidt på vej. Ellers er I altid velkomne til at kontakte bestyrelsen eller klubbens ungdomsudvalg (USU)
Hent "Guiden til forældre" i pdf her
1. HØBK’s vision
”At så mange som muligt bliver så længe som muligt”. Det er vores helt store vision at skabe en klub, hvor der er plads til alle. Uanset om du er nybegynder, elitespiller eller motionist. Vi stræber efter at skabe tilbud, som tilgodeser alle. Samtidig forsøger vi at skabe en social aktiv klub, hvor alle har mulighed for at bidrage til fællesskabet.
2. Træningen – Hvad forventes der?
Træningen foregår på faste tidspunkter hver uge. Træningsplanen og ferieoversigt er på hjemmesiden. Vi forventer, at alle til hver træning er forberedt. Det vil sige, at spillerne møder op i god tid omklædt, med fyldt drikkedunk og er motiveret for at lære.
Særligt for breddetræningen:
- Nybegyndere
- Spillere, der ikke har lyst eller endnu ikke er klar til at spille holdkampe og turneringer
- Spillere, der i en opstart skal lære at indgå i en træningsramme
- Det er træneren, der indstiller til USU, hvis en spiller skal på turneringstræningen. Tal derfor med cheftræneren for bredden, hvis I ønsker jeres barn på turneringstræningen.
- Medmindre andet er aftalt med træneren, forventer vi at forældrene ikke er nede i hallen under træningen. Forældre er velkomne til at sidde i klubbens cafeteria eller stå oppe og følge med. Dette for at skabe mest muligt fokus på træningen for børnene og give træneren plads
Særligt for turneringstræningen:
- Øvede spillere
- Spillere, der har lyst til at spille turneringer og holdkampe
- Spillere der kan indgå i en træningsramme
- Det er cheftræneren, der sammen med USU vurderer, hvorvidt man er klar til at være på denne træning.
- Medmindre andet er aftalt med træneren, forventer vi at forældrene ikke er nede i hallen under træningen. Forældre er velkomne til at sidde i klubbens cafeteria eller stå oppe og følge med. Dette for at skabe mest muligt fokus på træningen for børnene og give træneren plads
Særligt for spillere på eliteræningen mandage og onsdage:
- Deltagelse på disse elitetræninger kræver udtagelse af træneren. Det vil sige, at man ikke bare kan dukke op på træningen
- Deltagelse på denne træning kræver betaling og tilmelding på hjemmesiden.
3. Praktisk info
Som ny ungdomsspiller i klubben skal du skrive til USU-formanden (
- Indmelding: Kontakt klubbens medlemsadministrator (
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ) eller tjek hjemmesiden hoebk.dk for info om indmeldelse, kontingent og træningstider. - Træningstøj og sko: Barnet skal have sportstøj og indendørssko med lyse såler.
- Ketcher: Klubben tilbyder låneketchere til nye spillere, men det kan være en god idé at investere i en egen ketcher, når barnet har trænet med et par gange.
- Bolde: Klubben stiller bolde til rådighed til træning. Boldene er en stor økonomisk post, hvorfor vi prioriterer at passe på vores bolde og genbruge dem mest muligt. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis til træning spiller med nye bolde hver gang.
4. Åben hal
Vi er så heldige at have en hal, som vores medlemmer også kan bruge udenfor træningstiderne. For at komme ind i hallen skal man have en nøglebrik. Her kontaktes vores medlemsadministrator på
- at vi alle passer på hallen og tager ansvar for at få ryddet op ol.
- Der spilles kun med rene indendørssko
- Medbringer selv bolde
- Som medlem kan du tage familiemedlemmer med ned og spille på 1 bane. Det vil sige dig selv og op til tre andre.
- Klubbens aktivitetskalender kan ses på hjemmesiden, da hallen kan være booket til holdkampe, turneringer, camps osv.
5. Regler, turneringer og holdkampe
Hvis man ikke er vant til badmintonverdenen, så kan der være mange nye ting. Såsom hvordan man meldes til turneringer eller hvordan man skal forholde sig, når ens barn spiller kampe? Vi har forsøgt at samle de vigtigste hjemmesider her.
- DGI har lavet en badmintonguide til forældre, hvor du kan finde hjælp til turneringstilmelding, links til regler og gode råd til forældre - https://www.dgi.dk/artikel/6-raad-til-nye-foraeldre-i-badminton-saadan-stoetter-du-di t-barn
- Reglerne for coaching under kampene kan findes her: https://badminton.dk/wp-content/uploads/2024/01/appendiks-coachingregler-for-ungdom-1-1.pdf
- På Badmintonplayer.dk skal alle spillere have oprettet et log-in for at kunne melde sig til turneringer. Læs mere om turnering, ranglister og holdkampe på https://badminton.freshdesk.com
- HØBK tilmelder hver sæson et eller flere hold i hver aldersgruppe. Her kan man i løbet af sæsonen spille holdkampe mod andre klubber. Der er oftest mellem 4-6 spillere på vores ungdomshold. Hvert hold har en holdleder, som sørger for at sende information ud til spillerne omkring spilletidspunkt ol. Holdlederen er altid forældre til en af spillerne på holdet. Alle kan være holdledere. Nye holdleder vil selvfølgelig blive introduceret til opgaven af et med af ungdomsudvalget.
6. Klubbens sponsor og Klubtøj
HØBK har gennem mange sæsoner haft specialbutikken Transocean Sport som fast sponsor. Her kan du få kyndig vejledning omkring alt badmintonudstyr. Der er ligeledes oprettet en klubportal, hvor du kan købe udstyr og klubtøj til rigtig gode priser. Vi anbefaler selvfølgelig, at I støtter op om vores sponsor, da de er en vigtig del af klubben. Se mere på: https://transocean-sport.dk/ og https://www.hoebk.dk/tilmelding/klubtoj
7. Kommunikation
For at finde information om klubben henviser vi til vores hjemmeside www.hoebk.dk . For aktuelle nyheder om arrangementer og lignende vil dette foregå på mail eller via vores Facebook-gruppe ”Ungdomspiller i HØBK”.
8. Sociale arrangementer og frivillighed
Vi har stort fokus på at skabe et attraktivt socialt sammenhold i klubben. Derfor har vi i løbet af sæsonen flere forskellige arrangementer og aktiviteter, som f.eks. camps, særlige træningsdage og julebanko. De planlagte arrangementer kan ses i aktivitetskalenderen på hjemmesiden. Alle disse arrangementer er drevet af frivillige i klubben. For at kunne opretholde dette sociale fællesskab, forventer vi også at forældre byder ind med hjælpe til turneringer, holdlederopgaven, bage til arrangementer eller hjælpe i ”Tutten”. Klubben vil løbende skrive ud på Facebook-gruppen, når der er behov for hjælp.
- Ungdomsudvalg: Hvis du er interesseret i den sportslige og sociale udvikling af vores ungdomsafdeling, så kan du bidrage i vores ungdomsudvalg. Vi mødes ca. hver anden måned, hvor vi blandt andet drøfter sociale og sportslige tiltag. Kontakt USU-formand på
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Aktivitetsudvalg: Hvis du er interesseret i at være med til at koordinere nogle af klubbens arrangementer i løbet af sæsonen, så er du velkommen i klubbens aktivitetsudvalg. Vi mødes et par gange i løbet af sæsonen og koordinerer sociale begivenheder som julebingo og klubmesterskaberne ol. En af de primære opgaver er at få engageret klubbens medlemmer og frivillige i de sociale begivenheder. Det er ligeledes aktivitetsudvalget som koordinerer eksempelvis bemanding af vores cafeteria til holdkampe og turneringer. Kontakt klubbens næstformand, hvis du vil høre mere på
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Sponsorudvalget: Hvis du er interesseret i at hjælpe klubben med at tiltrække nye sponsorer og søge fonde, så kontakt endelige klubbens formand på
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
9. Leje af hal, cafeteriet og slushice-maskinen
- Det er muligt at leje ”Tutten” og/eller vores slushice-maskine til sociale arrangementer.
- Det er også muligt at booke hele hallen
- Skriv til klubbens næstformand på
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.