Historiens økonomi
- Fra søde drømme til barsk virkelighed
Enhver idrætsforening er afhængig af medlemstilslutning, spillefaciliteter og støtte fra det omkringliggende samfund.
På samme måde er medlemmernes motiver for at udøve idrætten afgørende. Kommer man udelukkende for motionens skyld eller kommer man for at blive bedre idrætsudøvere og dermed for konkurrencens skyld. Er vi blot en motionsklub eller er vi også en eliteklub med de omkostninger, det fører med sig?
Hørsholm Badmintonklub blev stiftet i 1934. Allerede i de tidlige år havde man store drømme om egne faciliteter.
Der blev nedsat et byggeudvalg og oprettet en byggefond med henblik på engang at få sin egen hal, hvor idrætsudøvelsen ikke forstyrredes af andre idrætsgrene – man ville have bedre plads og egne ”banestreger”.
I starten benyttedes mange forskellige spillesteder (se andetsteds), men drømmen om egen hal var der. ”Tænk hvor ville det skabe ro om spillet og hvor ville klublivet komme til at blomstre med egen hal, halinspektør, kiosk og kantine!”
Klubbens ildsjæle helmede ikke før hallen stod der i oktober 87 og drømmene blev til virkelighed.
Men ak og ve – det blev godt nok en brat opvågnen, da man opdagede hvor svært det var, at få budgettallene bag beslutningen om at bygge hallen, virkeliggjort.
Medlemstallet skulle fra omkring 700 i 1987 op på 1100 betalende medlemmer på få år, for at få det hele til at løbe rundt. Trods en ihærdig indsats fra alle ildsjælene med Bestyrelsen i spidsen, måtte man konstatere underskud i 2-300.000 kr.’s størrelsen – det er der ikke mange klubformuer, der holder til ret længe.
På en af flere generalforsamlinger i 1991 blev ordet betalingsstandsning da også nævnt, men heldigvis fik Bestyrelsen forhandlet midlertidige låneaftaler igennem med kommunen, der ellers på linie med de øvrige kreditorer bad klubben løse problemerne selv ”det er jo jer, der vil spille badminton!!”
Klubben var i en meget kritisk situation. Medlemstallet steg godt nok lidt efter hallens indvielse, men slet ikke nok og omkostningerne til lønnet personale mv måtte reduceres kraftigt. Man måtte i vid udstrækning overgå til en frivillig, stort set ulønnet administration og betjening i hallen.
En kraftig spareøvelse blev igangsat. Man måtte sige farvel til halinspektøren og begrænse kioskens åbningstider. Medlemsregistreringen og opfølgningen på kontingentbetalingen blev effektiviseret. Kontingentrestancerne måtte minimeres.
Den interne organisation måtte strammes op og heldigvis viste klubånden sig stærk og mange nye frivillige medlemmer påtog sig nødvendige opgaver. Nye udvalg blev oprettet i særlig grad mhp vedligeholdelse og drift af den nye ejendom, samt hvervning af nye medlemmer.
Teknikudvalget og Markeds- og Sponsorudvalget så dagens lys og skiftende bestyrelser påtog sig hårde forhandlinger med ikke mindst Hørsholm Kommune omkring en fremadrettet mere varig løsning på problemerne.
Der var jo trods alt stadig omkring 7-800 borgere i Hørsholm, som havde glæde af at spille badminton – heraf knap halvdelen børn og unge. Det måtte også være i kommunens interesse, at disse var godt og trygt beskæftiget i en sund idrætsaktivitet.
Summa Summarum: Drømmen gik i opfyldelse - om end i en lidt tilrettet form, men hallen står der til glæde for de mange, der stadig elsker sporten og fællesskabet i vores dejlige badmintonklub. Heldigvis har kommunen løbende støttet ved større og akutte vedligeholdelsesprojekter.
Lad os håbe, at der også fremover vil være tilstrækkelig mange ildsjæle til at føre drømmen videre, for økonomien vil formentlig fortsat sætte snævre rammer.
Kilder: Klubregnskaber samt generalforsamlings- og bestyrelsesreferater fra klubbladet Network.